Elsker Danmark - Elsker Djursland

Djursland - Det vildeste Danmark

Djursland har indenfor 50 x 50 km en utrolig høj koncentration af vildt unikke naturområder og populære attraktioner. Djursland er noget for sig.

Fart på oplevelserne

Tag i Djurs Sommerland, og prøv Danmarks største rutschebaner og over 60 sjove forlystelser for hele familien. Kom vildt tæt på dyrenes spændende verden i Randers Regnskov, Ree Park Safari, Skandinavisk Dyrepark og Kattegatcentret. Djursland gemmer også på spændende museer og unikke smagsoplevelser.

Ree Park Safari

Magiske oplevelser i dyrenes verden Ree Park Safari

Besøg Ree Park Safari og få et uforglemmeligt besøg i dyrenes spændende verden. Djurslands store safaripark byder på vilde oplevelser og aktiviteter blandt dyr fra eksotiske verdensdele.

Skandinavisk Dyrepark

Skandinavisk Dyrepark ...dyr der har det helt vildt

Midt på Djursland ligger Danmarks mest naturlige dyrepark, hvor der er masser af plads til både dyr og mennesker. Dyrene kommer altid i første række, og som gæst får du en enestående mulighed for at komme tæt på dyrene fra lange gangbroer, som bugter sig gennem den smukke danske natur.

Rovdyrfodringer og havørneshow

Kattegatcentret - Danmarks Hajcenter

Bliv bidt af havet i Kattegatcentret

Mærk gyset, når hajerne omringer dig, ro i kajak på ishavet og forelsk dig i de dygtige sæler, når de hapser sild og lærer bogstaver! Om du foretrækker at være tørskoet tilskuer eller tør kaste dig ud på dybt vand i dykkerdragt, så står Kattegatcentret klar med et hav af oplevelser både inde og ude!

Djurs Sommerland - Nordens største sommerland

Velkommen i Djurs Sommerland

Er I til fart, leg og sjov for hele familien? Så glæd jer til 9 temalande, Danmarks største rutschebaner, det kæmpestore Vandland og over 60 forlystelser for både små og store legebørn. Kom og oplev, hvorfor Djurs Sommerland er kåret til Nordens bedste sommerland 4 år i træk ¬– og prøv Tigeren, årets vildeste nyhed og Danmarks største Gyro Swing.