Vær aktiv i naturen

Pak kurven og tag på opdagelse i naturen. På Djursland finder du noget af Danmarks smukkeste natur, det er idéelt at være aktiv.

Se det store Djurslands kort med beskrivelser af cykelture, vandrestier, attraktioner og naturoplevelser på Djursland og Anholt. 

Nationalpark Mols Bjerge - www.nationalparkmolsbjerge.dk

Start turen i nationalparken med et besøg på en af besøgscentrene.

Besøgcenter Øvre Strandkær

Få en større oplevelse af områdets kultur- og naturværdier og bliv inspirere til at opsøge og opleve kulturen og naturen i nationalparken ved Øvre Strandkær med fokus på natrur, flora og fauna.

Besøgscenter Karsladen

Få en større oplevelse af områdets kultur- og naturværdier og bliv inspirere til at opsøge og opleve kulturen og naturen i nationalparken ved Karlsladen med fokus på Kulturhistorien. 

Tag med naturvejlederne ud til kysterne på:

Karpenhøj Naturcenter

På sommernaturskolen undersøges naturen helt tæt på, vi laver bålmad og sover i shelters. De større børn kan prøve kræfter med Mols Bjerge på guidet mountainbiketur sammen med deres forældre. Naturcentret tilbyder også formidling andre steder ved vand og i skov. 

Flere gange i løbet af sommeren afholdes Blå Flag aktiviteter på Blå Flag strande på det sydlige Djursland. Fang krabber, lær at tilberede rejerne på stranden og rund af med krabbevæddeløb. www.karpenhoej.dk

Kyst- og Fjordcentret

Ved Blå Flag stationerne i Fjellerup og Grenaa er der hele sommeren mulighed for at møde nogle af Djurslands naturvejledere. Ture i kajak, snorkelture, ture med fokus på krabber, fossiler, fisk og hvad du ellers finder langs djurslands kyst. 

Fjordcentret tilbyder aktiviteter ude og inde, som er tilpasset det aktuelle vejr og din familie. Her kommer i tæt på, tæt på naturen, tæt på krabberne og ikke mindst tæt på hinanden. Stå i vand til hofterne selvfølgelig med waders på, prøv en tur i kano, slå ild til bålbagte pandekager og meget mere. www.kystogfjordcentret.dk

Kyst- og Fjordcentret har tre fysiske baser: Fjordcentret ved Voer Færgested, Klithuset ved Grenaa Strand og Klithuset ved Fjellerup Strand hvor der også er Blå Flag Station.

Stejle kalklinter

Tag på jagt efter forsteninger, fossiler og meget mere langs klinterne på Norddjursland som fx Karlby, Gjerrild og Sangstrup. 

Nationalpark Mols Bjerge, guidede ture og aktiviteter for hele familien 

Sommeren igennem vejleder nationalparkguiderne besøgende og tilbyder gratis guidede ture og turfoldere. Mangler du vejledning på din tur så brug nationalparkens app der er tilgængelig på App Store eller Google Play, eller kan downloades ved at følge linket i denen tekst. I år kan man desuden komme med på guidet sightseeing tur med Nationalpark-Bussen. 

Djursland for fuld Damp 

Inviter familien med på skinnecykel langs med fjorden, og medbring madkurv. Lej en kano, og sejl på Alling Å til fx Gammel Estrup eller Uggelhuse. På stationen kan du overnatte i sovevogn, købe nostalgisk legetøj eller se museumsudstilling og veteranbilværksted. www.dffd.dk 

Del denne side