Lad børnene komme ud i naturen på Djursland

Tips til flere oplevelser med børn

Bestil din egen picnikurv inden du tager på tur

Få en færdig pakket madkurv fra MENY i Rønde. Maden er tilberedt af råvarer fra lokale producenter i Nationalpark Mols Bjerge. Ring og bestil på tlf. 8637 1544

Djursland er et bugnende spisekammer og byder på udsøgte produkter, fremstillet af passionerede ildsjæle. Her er smagsoplevelser for børnefamilien der gerne vil have nære og ægte oplevelser, og for par der søger fødevarer af høj kvalitet. Læs mere om lokale smagsoplevelser her. Se også Molbordet som er koncentreret om smagsoplevelser i Nationalpark Mols Bjerge.

Overnatning på attraktioner for familier

Tag i Skandinavisk Dyrepark og få alle dyrene og den dejlige natur helt for jer selv til den lyse morgen. Se mere om overnatning her
Zzzzov med hajerne og få en fælles og lærerig oplevelse for hele familien i Kattegatcentret. Se mere om "Sov med hajerne"
Tag familien, vennerne eller klassen med på en overnatning i Djurslands store safaripark, Ree Park Safari. Oplev parkens særlige aftenstemning, kom med bag kulisserne og få lov at se hvordan dyrene bor. Se mere om overnatning i Ree Park

Gode udflugtssteder der imponerer børnene

Bliv blæst igennem på det højeste punkt på Djursland eller find spændende levn fra fortiden.

Sletterhage Fyr og stierne til historiske seværdigheder. Se de store skibe komme tæt på land når du kigger ud over vandet fra fyrtårnet. Nyd en is fra isvognen der er parkeret fra forår til efterår eller tag fiskestangen med og fisk din aftensmad. 

Kalø Slotsruin og parkeringspladsen. Turen til ruinen er ca. 1,5 km lang den ene vej. Vejen går via en kunstig dæmning der er stenet og bumlet men der kan medbringes klapvogn. På parkeringspladsen er der ishus og toiletter  og flere gå- og cykelstier til skovene i nærområdet udspinder herfra. I skovene er der en stor koncentration af oldtidsfund.

Agri Bavnehøj, Nationalpark Mols Bjerges højeste punkt. Midtpunktet i Danmark der danner udgangspunkt for landets opmåling. 

Tre Høje, find de tre høje, mærk suset i ørene når du står på toppen og fortsæt indtil du har fundet den næste høj og den næste høj. I Mols Bjerge er der mange stier der fører forbi gravhøje, spændende geologiske fund og meget mere. Tag brochuren med ruter i holderne der står flere steder bl.a. ved Tre Høje. Samtidig kan du opleve nationalparken med en mobilapplikation.

Jernhatten, den imponerende bakke og udsigtspunkt Jernhatten er et sted der næsten er obligatorisk at besøge, hvis man er i den østlige del af Nationalparken. Der er mange spændende cykel- og vandre ruter derfra. Se mere her

Gravhøjene ved Thorsø. Nord for Grenå ligger 9 tilbageværende gravhøje fra den monumentale højgruppe ”Thorsø Høje”. Her - ca. 50 m over havet - er der en vid udsigt over det omliggende kulturlandskab og Kattegat mod øst. I klart vejr er Thorsø Høje et godt udflugtsmål med madkurven, og man kan skimte Anholt i horisonten mod nordøst.

Djursland Turist Guide

Djursland Turist Guide er et rigtig godt udgangspunkt for at hente tips til dit ophold på Djursland, når du er kommet til området. I turistguiden finder du et Djursland kort med bl.a. indtegninger af feriehusområdet og attraktioner. Djursland er ca. 50x50 km og med hav på tre sider, så der er ikke langt til strande eller oplevelser.

Turist Service

Besøg turistinformationerne hvis du mangler kort over området eller ønsker specielle brochurer

Turistinformation Fregatten Jylland i Ebeltoft

Grenaa Turistinformation på Torvet 1

Samtidig kan du få online hjælp flere steder. Se oversigt over turistinformationsskærme her

Del denne side