Guide til museer for to, tre eller flere...

Guide til museer for dig og din partner - både for veninderne, mændende og dig og din elskede.

Og glem ikke lidt god mad! Se liste over restauranter og spisesteder her

Gammel Estrup - Danmarks Herregårdsmuseum

Djurslands historie er tæt forbundet med de mange slotte og herregårde, der findes her. Gammel Estrup ligger smukt placeret på Norddjursland ved Auning, og herregården er en af Danmarks bedst bevarede renæssanceherregårde. Gammel Estrups historie kan føres tilbage til 1300-tallet, og stedet var i 600 år i slægten Scheels eje. Familien var en af landets rigeste og mest indflydelsesrige i 1600- og 1700-tallet, og det siges, at den regerende Scheel kunne ride hele vejen fra Grenaa til Viborg udelukkende på egne jorde. I dag er den gamle  herregård museum og fremstår som et enestående eksempel på de danske herregårde og det liv, der blev levet blandt herskab og tjenestefolk i århundreder. Museet er et interiørmuseum med et væld af smukke møbler, gobeliner, malerier og andre genstande, og der er lagt stor vægt
på at indrette de forskellige værelser, gange og sale så autentisk så muligt. Museet byder på et væld af arrangementer året igennem fra klassiske koncerter, 1700-talsdage, særudstillinger til juleforberedelser. 

www.gammelestrup.dk

Kom og oplev jagten, skoven, landbruget og maden på Det Grønne Museum

På Det Grønne Museum kan du opleve jagten, skoven, landbruget og maden, for første gang samlet i ét museum. Det smukke og levende museum ligger i fantastiske omgivelser på Djursland. 

Fra det øjeblik du ankommer til museet kan du fornemme historien om landet vi lever i og lever af – og opleve husdyr, marker, køkkenhaver, traditioner, mennesker, maskiner og gode historier i årstidernes skiften.
Tag en tur ud i det grønne med venner og familie og nyd en dag fuld af oplevelser ude og inde med masser at se på, røre ved og dufte til. 

I MADENS HUS kan du deltage i historisk madlavning i fire autentiske køkkener: Et ildstedskøkken fra 1600-tallet, et brændekomfurkøkken fra 1880’erne, et køkken fra 2. verdenskrig og et fra 1960’erne.
I MADENS HUS er der året igennem aktiviteter for familier, grupper og virksomheder. Deltag i Det Grønne Museums aktivitetsdage eller følg de mange frivillige laugs arbejde ude og inde.

www.detgrønnemuseum.dk

Rosenholm Slot

Besøg også det nærliggende Rosenholm Slot. Slottet står fuldt møbleret, som da den sidste Baron og Baronesse boede på slottet. Du kan se hundredvis af møbler, malerier og gobeliner, og få et indtryk af en adelsslægts liv og levned gennem århundreder. Rosenholm Slot forener i dag fortidens og nutidens kultur som arrangør af spændende rundvisninger, konferencer, firmafester, bryllupper, julemarkeder m.m. Slottet har åbent for guidede rundvisninger efter aftale og har særlige åbningstider i skolernes sommerferie. www.rosenholmslot.dk

Glasmuseet Ebeltoft - moderne international glaskunst

Se mere om udstillinger, café og butik her

Fregatten Jylland - Verdens længste træskib

Se mere om sæsonens udstillinger, aktiviteter og åbent hver onsdag aften hele året her...

Museum Østjylland i Grenaa og Ebeltoft

Se mere om oldtidsfund, funder på Djursland. Meget handicap venligt.

Smag på Djursland

Djursland er et bugnende spisekammer og byder på udsøgte produkter, fremstillet af lokale ildsjæle. her er smagsoplevelser for børnefamilien der gerne vil have nære og ægte oplevelser, og for par der søger fødevarer af høj kvalitet. Se mere her

Djursland Turist Guide

Djursland Turist Guide er et rigtig godt udgangspunkt for at hente tips til dit ophold på Djursland når du er kommet til området. Her er et stort Djurslandskort så du kan planlægge, hvor du har lyst til at tage hend og finde vej rundt. Djursland er ca. 50x50 km og med hav på tre sider, så der er ikke langt til strande eller oplevelser.

Turistservice

Besøg et af turistkontorerne hvis du mangler kort over området eller ønsker specielle brochurer. Turistkontorerne ligger tre steder på Djursland, Ebeltoft, Grenaa og Allingåbro, og samtidig kan du få online hjælp flere steder via de lokale turistinformationsskærme, se hvor her

Del denne side