Strandvangen

Strandvangen er et fredfyldt, rekreativt og familievenligt landsted. Vi har privat markvej direkte til Kattegat, betonrampe til isætning af joller, 1. klasses fiskevand, samt dejlig ugeneret badestrand.

Rekreativt landsted - 400m til havet - 4km til Ebeltoft

Strandvangen udlejes hele året, og er indrettet til ophold for 16 personer i tidligere staldbygninger.

Området benyttes ofte af fritidsdykkere, ligesom mange tager en tur langs kysten i kajak. Her er en storslået natur, med masser af plads og mulighed for en aktiv ferie for både børn og voksne. 

Husdyr er velkomne. Strandvangen er særlig egnet til ophold for grupper i den 285m2 bolig, fordelt på: 5 dobbeltværelser, 1 værelse med dobbeltseng og 4 køjer, 2 badeværelser med brus, Tv stue, bordtennis og bordfodbold.

Der er et stort køkken/alrum med langbord og foldedør. Foldedøren giver mulighed for kombinationsmuligheder, så rummet kan opdeles og anvendes fleksibelt og til forskellige formål.

Adgang til trådløst netværk, vaskemaskine, tørretumbler, fiskerensebord.

Udendørs er der bålplads, naturgrund / terrasser med morgen- og aftensol, overdækket terrasse, fodboldbane, sandkasse og gynger.