skip_to_main_content

Sostrup Slot

Sostrup Slot blev bygget af en kvinde, Sophie Bille, i 1606 på en vandborg og bygget på en menneskeskabt ø af kampsten og hundredevis af egetræspæle. Slottet overgik til Scheel greverne i 211 år, og da slottet var størst ejede greverne jord fra Grenaa til Viborg.

Nutidens Sostrup Slot

Sostrup Slot er i dag et moderne hotel, mødested og konferencecenter, hvor du kan sætte fokus på nærvær, refleksion og fordybelse.

Her kan du vælge at overnatte i et moderne klosterværelse med eget bad og nyde en dyb søvn i en Hästens seng, eller du kan vælge en hyggelig lejlighed i Avlgården.

Historien omkring Sostrup Slot 

Sostrup er en vandborg, bygget på en menneskeskabt ø af kampesten og hundredvis af egetræspæle. Pælene skal bevare fugten, så de ikke bliver porøse. Derfor er det vigtigt, at voldgraven aldrig tørrer ud.

Et gammelt sagn fortæller, at Sostrup slot vil styrte i voldgraven en julenat. Det skulle den tidligere ejer af Sostrup, Jørgen Scheel - også kendt under navnet Den vilde greve - ikke nyde noget af, og derfor byggede han et hus i den nærliggende by Gjerrild, som han kunne overnatte i netop julenat. Huset kaldte han Kokkehuset, og det ligger der endnu.

Mange adelsfamilier har tidligere ejet Sostrup. Den magtfulde Scheel-familie ejede fra 1612 Sostrup i 211 år. Dengang hed slottet Skeel efter den oprindelige måde at stave familiens navn på. Det sidste medlem af Scheel-familien, der ejede slottet, var Jørgen Scheel, Den vilde greve. Han rejste rundt i Europa på flere studieture i løbet af en 15 år lang periode, hvor han bragte kulturelle strømninger med hjem til Sostrup: Kunstværker, 11.600 bøger, møbler, håndmalede tapeter osv. 

Slot og kloster

I 1960 overtog en gruppe af cisterciensernonner slottet om omdannede det til et kloster. I 1992 blev det både Maria Hjerte Kloster og Maria Hjerte Kirke bygget under ledelse af abbedisse Theresa Brenninkmeijer. Abbedissen og 26 nonner forlod i 2013 klosteret og Danmark.

#sostrupslot #visitdjursland #visitaarhusregionen