Smag/Det gastronomiske turistkontor

I en “hemmelig” baggård åbner der sig en verden op med smagsoplevelser i eventyrlige omgivelser. Hos Smag kan du om sommeren spise lækker mad og hos Det Gastronomiske Turistkontor kan du købe specialiteter og delikatesser hele året rundt.

Det Gastronomiske Turistkontor – en butik med lokale fødevarer, har åbent hele året hver fredag og lørdag og udvidet åbningstider om sommeren. Her kan du blandt andet købe Smags hjemmelavede specialiteter, lokale produkter, købe friskbagt brød og nyde en kop kaffe. Hver fredag eftermiddag kan man hele året bestille fredagsmad til at nyde i sommerhuset, ved strandkanten eller derhjemme.

Smag har åbent for restauranten i sommerperioden, hvor du kan nyde en skøn frokost i haven eller opleve spændende gæstekokke om aftenen.

Resten af året tryller Smags tilknyttede madentreprenører, scenografer, kunstnere og kokke med måltider og smagsoplevelser til selskaber og events rundt i landet. Blandt andet med det omvandrende madcirkus Fish-á-deli Circus.

#smagebeltoft #visitdjursland #visitaarhusregionen