VisitDjursland

Singletrack MTB spor i Grenaa Plantage

Tag på en udfordrende tur på din mountainbike i Grenaa Plantage, hvor du finder et af Danmarks fladeste singletrack spor.

Det 23 km lange singletrack spor i Grenaa Plantage er muligvis et af Danmarks fladeste mountainbikespor, men lad dig ikke narre - sporet indeholder mange tekniske udfordringer, som små sjove broer og små berms og er vel tilrettelagt og vedligeholdt. 

Udfordringer i Grenaa Plantage

Sporet starter tæt ved Grenaa Idrætscenter, hvor du kan parkere gratis, hvis du ikke ankommer på din cykel. Plantagen i Grenaa er velkendt for sine gode gå- og løberuter, som snor sig i gennem et meget varierende terræn, med både skov og hede. Du kan derfor godt forberede dig på en krævende tur, hvor rutens mange sving og små udfordringer kræver 100 % koncentration.

Kort turen af 

Sporet er godt markeret med hele 95 nummererede markeringer - ved stolperne 38 og 64 er der lavet 'short cuts', så du kan korte ruten lidt af og undgå nogle af de mest krævende strækninger. 

#grenaaplantage #visitdjursland #visitaarhusregionen