Maltfabrikken i Ebeltoft

Maltfabrikken

Foto: Maltfabrikken
Aktiviteter
Kulturhuse
Ny, gammel, gentænkt og pulserende af idéer ligger Maltfabrikken på sin bakke midt i Ebeltoft. Med udsigt over vigen og kun en portåbning fra byens brostensbelagte gader.
Adresse

Maltvej 4-12

8400 Ebeltoft

Maltfabrikken er et ikonisk stykke dansk industrihistorie, genopstået som fællesskabende, gæstfrit og levende center for kunst, kultur og kreative erhverv. Maltfabrikken er for børnefamilierne, for de unge og for de ældre. For turisterne om sommeren. Og i særdeleshed for skabertrangen, livskvaliteten og mangfoldigheden i det lokale.

Fra malt til kunst, kultur og iværksætteri

Den oprindelige fabrik blev grundlagt af købmand Søren Buchtrup Lundberg i 1861 og siden videreført af flere generationer af Lundberg-familien. Helt frem til lukningen i 1998 blev der produceret malt i Ebeltoft. Herefter forfaldt bygningerne og var en overgang truet af nedrivning.

På borgerdrevet ildsjæle-initiativ blev Maltfabrikken overtaget af en nystiftet fond, med det formål at rejse midler til en gennemgribende restaurering og ombygning. Maltfabrikken skulle genopstå som Folkets Fabrik! – et sted for kunst, kultur og iværksætteri. Det lykkedes, ikke mindst på grund af stor interesse og opbakning fra både fonde, erhvervsliv og private lokale bidragydere, samt et stærkt partnerskab med Syddjurs Kommune.

En fantastisk transformation

Den 9. februar 2018 blev første spadestik i Maltfabrikkens transformation taget i den gamle fabriksgård. Bag designet af den gentænkte Maltfabrik står Praksis Arkitekter (bygninger) og Kristine Jensens tegnestue (landskab), som sammen vandt Maltfabrikkens arkitektkonkurrence i et stærkt felt af internationale bidrag.

I Maltfabrikken finder du:

  • BMA – fusioneret bibliotek/museum/arkiv
  • KULTURLOFT – spillested og moderne forsamlingshus
  • LUNDBERGS SPISEHUS
  • BREWPUB/MIKROBRYGGERI med eget malteri
  • Champagne Pony Club – designshop
  • M8 – arbejdsfællesskab
  • Malt AIR – internationalt artist residency
  • Værkstedslauget – træ- og metalværksted
  • Kunstneratelierer
  • Spiren – madværksted
  • Rampen – ungdomskulturhus

#maltfabrikken #visitdjursland #visitaarhusregionen

Adresse

Maltvej 4-12

8400 Ebeltoft

Åbningstider

01 Jul 20 / 31 Dec 20

mandagtirsdagonsdagtorsdag

10:00 - 18:00

fredaglørdag

10:00 - 17:00

søndag

11:00 - 17:00

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitAarhus, Djursland