Glasmuseet-Ebeltoft

Kulturruten Kunst uden grænser

Foto: Glasmuseet-Ebeltoft
Aktiviteter
Turforslag
På ruten ’Kunst uden grænser’ oplever du internationale hovedværker, arkitektoniske mesterværker og smukke omgivelser. Oplevelser der forstærkes af medrivende historier om driftige, handlekraftige og fremsynede personligheder, der både lokalt og internationalt har sat varige præg på eftertiden.
Adresse

Strandvejen 8

8400 Ebeltoft

Kontakt

’Kunst uden grænser’ fortæller historierne om innovative ildsjæle; kunstnere og erhvervsfolk, lokalbefolkninger med hjerter, der banker for kunsten, og ikke mindst, for alle parter, en enorm vilje og stort mod til at gå imod strømmen.

Glasmuseet Ebeltoft - en del af kulturruten

På Djursland, smukt beliggende ved Ebeltoft Vig, ligger ét af verdens førende museer for moderne international glaskunst – anerkendt verden over for udstillinger i verdensklasse og en enestående samling. På initiativ af keramiker og studioglaspionér, Finn Lynggaard, som flyttede til Ebeltoft i 1980, og i tæt parløb med lokale kræfter, heriblandt direktør for Kvadrat, Erling Rasmussen, blev Glasmuseet Ebeltoft indviet i 1986 i den smukke Toldbod, tegnet af Hack Kampmann. I 2006 kom en moderne fløj til, tegnet af 3XN. I dag er museet omdrejningspunktet for et stærkt, professionelt glasmiljø, og stedet, hvor alle glaskunstens facetter kan opleves – fra håndværket i værkstedet til den helt unge generation og de allerstørste internationale navne.

Andre museer på ruten

Fra havnen til et unikt museum for International glaskunst…

Historierne om, hvad få lokale folk med den rette indstilling kan udrette, møder vi ved havnen i Ebeltoft.  Her arbejdede glaskunstneren Finn Lynggard og Kvadrats direktør Erling Rasmussen tæt sammen i 1980erne om at realisere et internationalt museum for moderne glaskunst. I dag er Glasmuseet Ebeltoft anerkendt verden over og det eneste museum af sin art.

Fra Rådhusets loft til oplevelser for enden af regnbuen…

ARoS Aarhus Kunstmuseum, der blev etableret af byens borgere og drevet frem af visionære mæcener, trådte sine spæde museumsskridt på loftet af byens daværende rådhus. Nu er det et af Europas førende kunstmuseer med stor udvidelse undervejs.

Asger Jorns oprør

Store kunstvisioner finder vi igen i Silkeborg, hvor Danmarks internationalt mest betydende kunstner Asger Jorn, med udgangspunkt i sin enestående kunstsamling var hovedmanden bag grundlæggelsen af Museum Jorn. I dag huser museet Danmarks næststørste kunstsamling med nogle af de mest markante europæiske kunstnere repræsenteret.

Kunstnerisk legeplads på skjortefabrik

Længst mod vest i Herning var det skjortefabrikanten Aage Damgaard, der skabte ny dagsorden for byen kunstneriske liv, ved at invitere kunstnere til at arbejde på sin fabrik, og dermed skabe kernen i museet HEARTs samling. Museet har i dag verdens største samling af konceptkunstneren Piero Manzonis værker og har til huse i prisvindende arkitektur skabt af Steven Holl.

Adresse

Strandvejen 8

8400 Ebeltoft

Facilities

Selvguidede ture

For grupper

For hele familien

Kultur og historie

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitAarhus, Djursland