Pakkeleg på Kattegatcentret

Juleoplevelser for hele familien i Kattegatcentret

Foto: Kattegatcentret
Begivenheder
Begivenheder
Adresse

Færgevejen 4

8500 Grenaa

Kontakt

E-mail:kc@kattegatcentret.dk

Telefon:8632 5200

I december måned julehygger vi i Kattegatcentret til den helt store julemedalje og byder på juleoplevelser for hele familien.

Hæng ungernes julesokker op helt gratis, spil med i vores COOL ADVENTSKALENDER 2019, gå på julepakke-jagt i akvarierne og oplev det store juletræ og julehyggen sprede sig i december måned i Kattegatcentret.

VI JULEHYGGER HELE DECEMBER


Det' sørme, det' sandt, de'cember! Hele december måned julehygger vi i Kattegatcentret. Du kan blandt andet tømme din julesok for overraskelser, danse rundt om vores store juletræ, der går næsten helt til loftet, spille med i vores cool adventskalender og gå på jagt efter alle julepakkerne i akvarierne og vinde en fed adventsgave eller julegave!

OBS: Husk, at vi holder lukket alle mandage i december (undtagen mandag den 23. og 30. december) - samt den 9.-16. december, 24.-26. december, 31. december og 1. januar.

Køb billet online - spar 10%
 
ADVENTSKALENDER

COOL ADVENTSKALENDER 2019

Når du ikke juler i Kattegatcentret, kan du se, hvilken cool adventsgave, der gemmer sig bag ugens låge i Kattegatcentrets COOL ADVENTSKALENDER 2019!

I vores cool adventskalender 2019 har du i december måned chancen for at vinde nogle super cool adventsgaver.

Du kan spille med hele ugen fra hver søndag i advent, hvor vi i slutningen af ugen udtrækker en heldig vinder af en cool adventsgave!

Spil med her

 
JULESOKKER

HÆNG DIN JULESOK OP I DECEMBER - HELT GRATIS!

Alle børn kan i december måned hænge en julesok op i Kattegatcentret - helt gratis!

Akvarienissen kigger forbi hver lørdag morgen i december og fylder en lille overraskelse i din julesok. Kom forbi, når det passer jer og se, hvad akvarienissen har haft med - vi skal nok passe rigtig godt på alle julesokkerne imens! Det er en GRATIS aktivitet, og der skal selvfølgelig ikke betales entré for at tømme sin julesok for overraskelser.

Se dagens program i aktivitetskalenderen
 
GÅ PÅ JULEPAKKE-JAGT

FIND ALLE ”JULEPAKKERNE” I AKVARIERNE OG VIND EN JULEGAVE

Gå på julepakke-jagt i akvarierne i december måned og vind en spændende adventsgave eller julegave!

Akvarienissen har været på spil og har gemt julepakker i alle vores akvarier. Finder du dem alle, vinder du måske en spændende adventsgave eller julegave! Vi trækker nemlig en vinder af et årskort hver søndag i advent - og den 30. december trækker vi lod om en julegave for 4 personer!

Julegaven indebærer, at du skal turde sove sammen med store hajer – mere røber vi ikke, for det er vel jul!

Gi' et hajdyk eller et gavekort til et hav af oplevelser i julegave
 
JULEGAVER MED BID I

KØB ET HAV AF JULEGAVER I WEBSHOPPEN

Mangler du julegaven, der bider sig fast for altid? Så har vi løsningen til dig - køb gavekort til hajdyk og et hav af andre vilde oplevelser i vores webshop!

Du kan fx købe gavekort til et prøvedyk med hajer i Oceanariet, et BIG SHARK DIVE i den tropiske hajtank, en uhyggeligt hyggelig overnatning i det nattemørke Kattegatcenter - eller hvad med et gavekort til fri afbenyttelse i Kattegatcentret?

OBS: Sidste frist for køb af gavekort til julegave er fredag den 20. december 2019 kl. 11:00!

Få overblik over de mange julegave-muligheder her
 
VINTERFISK

UHMMM, DER ER JULEHYGGE MED VINTERFISK!

Har du oplevet den hyggelige atmosfære i Kattegatcentret om vinteren? Vi har skruet helt op for vinterhyggen med vores vinterkoncept VINTERFISK!

Utallige lanterner oplyser Kattegatcentret, på stole og bænke ligger der bløde lammeskind, og i Café Kattegat kan du med en kop friskbrygget stempelkaffe nyde udsigten til Kattegats smukke vinterhav - og lade julefreden sænke sig. Uhmmmm dét er julehygge!

Læs mere om vores koncept Vinterfisk her

PROGRAM: JULEOPLEVELSER I DECEMBER MÅNED FOR HELE FAMILIEN:


10.00-16.00: Find alle ”julepakkerne” i akvarierne og vind en julegave
10.00-16.00: Gratis juleaktivitet for alle børn: Kom og tøm din julesok
11.00: De søde sæler hapser julesild og trænes i lagunen
13.00 (Tirsdag, torsdag og lørdag): Dykkeren tar masken på og fodrer et mylder af fisk i Oceanariet
13.00 (Onsdag, fredag og søndag): Ta’ på oplevelse med Hav-eksperten
14.00: Haps … tid til træning og fodring af de store tropiske hajer!
15.00: Sælerne fodres og trænes igen – de fortjener en klapsalve!
16.00: Du er nu kommet i julestemning, og vi siger glædelig jul og tak for i dag!

OBS: Husk, at vi holder lukket alle mandage i december (undtagen mandag den 23. og 30. december) - samt den 9.-16. december, 24.-26. december, 31. december og 1. januar.

Tjek åbningstider og dagens spændende juleprogram her

Køb julegaver, der bider sig fast for altid her

 
 
Adresse

Færgevejen 4

8500 Grenaa

Facilities

Jul

Marked

Julemarked

Følg på:

Opdateret af:
VisitAarhus, Djursland