Hotel Grenaa - Havlund

Hotel Grenaa-Havlund er beliggende 300 meter fra en af Danmarks bedste sandbadestrande og lige i kanten af fantastisk plantage med gå og løbestier, mountainbike ruter og ridestier.

Hotel Grenaa – Havlund er et skønt ældre gennemrenoveret hotel med masser af charme og hyggelig atmosfære. Udover værelsesudlejning tilbyder de også festsal til omkring 50/70/120 personer, restaurant med sjæl til 50 pers. samt en strandcafé/kro til 30 pers. med både inden- og udendørs servering. De holder gerne fester – også som weekendophold – ring for nærmere information.

Omringet af smuk natur

Beliggenheden er i top. Hotellet er beliggende 200 meter fra stranden. Ad snoede veje mellem sommerhuse (uden at krydse trafikeret vej) kommer man til den skønneste børnevenlige badestrand med ”blå flag”. Alle 4 årstider er den frisk og indbydende.

Aktivitetsmuligheder i området

På den anden side af hotellet finder man en dejlig stor skov/plantage med rigt dyreliv. Der er markerede ruter for både gå- og løbeture. Der er ca. 1 km. til Grenaa Havn, hvor der også er et herligt liv – både på industrihavnen og lystbådehavnen, hvor også Kattegatcentret er beliggende. Til Grenaa by er der ca. 4 km. Her findes alle muligheder for indkøb. Af attraktioner i området kan nævnes Kattegatcentret, Skandinavisk Dyrepark, Djurs sommerland, Ebeltoft Zoo, Grenaa Golfclub 

Bestil et dejligt ophold med billetter til alle Djurslands dejlige attraktioner via www.djurspakken.dk

#visitdjursland #visitaarhusregionen