Fregatten Jylland søsætter julen

Fregatten Jylland søsætter traditionen tro julen og inviterer til juleoplevelser ombord på verdens længste træskib i Ebeltoft. Som noget nyt i år kan du gå på jagt efter julemusene på Fregatten og se, hvor mange du kan finde.

Find julemusene på Fregatten Jylland

Rundt om på skibet gemmer de små drillenisse-mus sig - og hvis du kan finde dem alle, kan du vinde den store julegavekurv!

Da Fregatten Jylland sejlede på bølgen blå, var der tit rigtig mange drilske mus og rotter med ombord. Fra den 20. november og i hele december har fregatten igen fået mus på dækket, men heldigvis er det nogle hyggelige og søde drillenisse-mus med røde nissehuer, der har gemt sig i alle skibets afkroge.

Besøg Fregatten Jylland og giv dit bud på, hvor mange mus, der skjuler sig på skibet og deltag i lodtrækningen om den stor julegavekurv for hele familien. Konkurrencen er ikke købsbetinget.

Skibsdrengens liv ombord - Introduktion for børn

Lær mere om, hvordan det var at være ombord på det store træskib, dengang det sejlede på verdens have. Hør om en verden fyldt med eventyrlige oplevelser og får et unikt indblik i, hvordan det var at stå til søs og leve på et stort træskib som ung skibsdreng.

Oplev Fregatten Jylland i tørvejr

I vintermånederne er det opsat et vintertag på Fregatten Jylland for at beskyttet skibet mod det kolde og våde vejr. Dette giver mulighed for at gå ombord i tørvejr, lige meget hvilket vintervejr der er. Du kan også følge med i plankeudskiftningen på det øverste dæk og se det fascinerende håndværksarbejde.

#fregattenjylland #visitdjursland #visitaarhusregionen