Djurs Sommerland - Nordens største sommerland

Foto: Destination Djursland
Attraktioner
Forlystelses- og temaparker
Tag i Djurs Sommerland, og prøv Danmarks største rutschebaner og over 60 sjove forlystelser for hele familien. Kæmpe nyhed 2019: Tigeren...
Adresse

Randersvej 17

8581 Nimtofte

Kontakt

E-mail:info@djurssommerland.dk

Telefon:86398400

Velkommen i Djurs Sommerland

Er I til fart, leg og sjov for hele familien? Så glæd jer til 9 temalande, Danmarks største rutschebaner, det kæmpestore Vandland og over 60 forlystelser for både små og store legebørn. Kom og oplev, hvorfor Djurs Sommerland er kåret til Nordens bedste sommerland 4 år i træk ­– og prøv Tigeren, årets vildeste nyhed og Danmarks største Gyro Swing.

KÆMPE NYHED 2019: Tigeren – Danmarks største Gyro Swing

Er I klar til en oplevelse, der bider sig fast og aldrig slipper igen? Tigeren i Wild Asia er den højeste og hurtigste forlystelse i Djurs Sommerlands historie. Med en topfart på 100 km/t, en svinghøjde på 45 meter og 100% frit udsyn, kræver Tigeren mod, mandshjerte og masser af dybe indåndinger. Til gengæld får I en fantastisk flyvetur, I med garanti aldrig glemmer. Hvem prøver den først? I Wild Asia er der også godt nyt til de fartglade små. Glæd jer til børnerutschebanen, Jungle Rally, og familiekarrusellen, Safaribussen.

Bondegårdsland – for både børn og legeglade voksne

I det store Bondegårdsland er der sus og sjov for hele familien. Oplev det frie fald fra vandtårnene eller flyv af sted i rutschebanen i en sky af hønsefjer. Hvad med en snurretur i den roterende kostald? Eller måske en springtur på de skøre frøer? Glæd jer til 10 forrygende forlystelser, hvor alle kan være med.

Mærk suset i Danmarks største rutschebaner

På jagt efter mere fart og spænding? Djurs Sommerland byder på adrenalin-sus i absolut verdensklasse. I DrageKongen – Europas hurtigste og længste Family Suspended Coaster – er der garanti for sug i maven, når I pludselig dykker med 85 km/t fra 30 meters højde med benene frit svævende i luften. Eller mærk suset i Juvelen, når I bliver skudt af sted to gange med op til 85 km/t i Danmarks længste rutschebane. Vilde vovehalse må heller ikke snyde sig selv for Piraten, der med sin højde på 32 meter og topfart på hele 90 km/t er kåret til én af verdens bedste rutschebaner.

Kæmpe Vandland og over 60 forlystelser i Nordens største sommerland

Når I har udforsket de 9 spændende temalande med alle de mange forlystelser, kan I tage en hyggestund i en af parkens mange grønne oaser. I kan også stille sulten i saloonen i det vilde vesten eller i piraternes hemmelige spisekammer. Og glem ikke det kæmpestore Vandland, hvor I kan nyde solskinnet ved vandkanten eller få fuld fart på i de mange vandrutschebaner.

Magisk Halloween i efterårsferien

Når dagene bliver kortere, skrues op for (u)hyggen. Til Magisk Halloween i Djurs Sommerland kan I opleve 25.000 græskar, raslende skeletter og ægte hekse. Glæd jer også til hele to Halloween Haunted Houses: HekseSkolen, som er en fortryllende oplevelse for hele familien, og GræskarFabrikken, hvor skræmmende gys venter om hvert hjørne.

Tag familien med i Djurs Sommerland. Her venter oplevelser til flere dage! Husk I har fri adgang til alle parkens forlystelser, når entréen er betalt.

Sæson 2019: 4. maj – 20. oktober

Se åbningstider m.m. på www.djurssommerland.dk

Adresse

Randersvej 17

8581 Nimtofte

Facilities

Aktivitetspark

Vandland

Hund er tilladt

Servicehund tilladt

Medbragt mad er tilladt

Museumsbutik/Kiosk

Parkeringsplads for busser

Restaurant/Cafe

Forlystelsespark

God adgang

Temapark

Johanneskors

Følg på:

Relaterede produkter

Opdateret af:
Destination Djursland