Aktiviteter på Baunhøj Mølle

Aktiviteter på Baunhøj Mølle Grenaa – Djursland – Østjylland
Skoletjeneste

Der tilbydes skoletjeneste til 2.-4. og 8. klassetrin i Norddjurs Kommune,

hvor der undervises i mølleri og i kunst. Der planlægges med besøg af 3 timers varighed. En klasse deles i 2 hold, halvdelen af tiden undervises i mølleri og den anden halvdel af tiden i kunst.

Vikingemølle
Fra Hyllestad kværnstensbrud i Norge har Baunhøj Mølle erhvervet en vikingemølle - en hånddreven drejekværn, som man anvendte i vikingetiden.

Drejekværnen måler 37 cm i diameter og kan betjenes af store børn og voksne,og den anvendes flittig i forbindelse med skoletjeneste.

Juleklip
I december arrangerer Møllelauget juleklip/julehygge for børn med forældre og/eller bedsteforældre samt andre interesserede. Julemanden kommer på besøg og der danses om juletræet der er pyntet med slik.