Ebeltoft Overgade 2

Shopping og byliv

Foto: Nationalpark Mols Bjerge

På Djursland er de to største byer Ebeltoft og Grenaa. Her findes de fleste kulturelle tilbud, de store supermarkeder og de mange specialforretninger. Tag også en tur til Rønde og Auning hvor der sættes en ære i lokal og venlig betjening.

Landsbyer og kystkultur

Langs Norddjurslands kyst ligger landsbyerne St. Sjørup, Fjellerup, Bønnerup og Gjerrild og byder velkommen til herlige feriedage med mulighed for
masser af sjove og hyggelige oplevelser. Kom tæt på den lokale befolkning og vær med ved musikfestival, markedsdage og sommerfester. Tag på
turné hos lokale kunsthåndværkere eller se på kunst i landskabet. Hold øje med sommerprogrammet og deltag i guidede udflugter på cykel eller til fods,
som arrangeres af beboerne i landsbyerne. Turene går fx ind i de store skove og den fredfyldte natur i kystens bagland. Lyt til historier om slotte og kirker med kalkmalerier og oldtidsminder. Få gode råd til selv at tage på tur, der er et fint udbygget stinet med beskrivelser af ture. Der er mange muligheder for overnatning på udlejningsværelser, på campingpladser, i shelters og på primitive teltpladser.

www.stsjoerup.dk, www.fjellerupby.dk, www.boennerup.dk, www.gjerrild.net