Det naturskønne område tiltrækker billedkunstnere, keramikere, designere og glaskunstnere, som blandt andet inspireres af landskabet, lyset, havet og naturen. En tur rundt i landskabet vil hurtigt føre til en lang række spændende værksteder, gallerier og udstillingssteder.
Glaskunst i verdensklasse finder man på Glasmuseet Ebeltoft - Danmarks internationale museum for moderne glas. Året rundt vises skiftende udstillinger af høj kaliber samt enestående værker fra den anerkendte samling, heriblandt Tróndur Paturssons svimlende installation ”Det kosmiske rum”. I sommerhalvåret kan man se glasfremstilling tæt på i det arbejdende værksted og nyde duftende roser, krydderurter og meget mere i Glashaven. Besøg også museets butik, som har et bredt udvalg af glasdesign og unika, skabt af dygtige, fortrinsvis danske kunsthåndværkere. Nyd havudsigten og forkæl hinanden med en lækker frokost i Glascaféen. www.glasmuseet.dk
Se en liste over kunsthåndværkere i området
I det smukke gamle rådhus og senest retsbygning og politistation midt på torvet i Ebelotft ligger Tinghuset hvor lokale kunstnere hele året udstiller og der afholdes diverse kulturarrangementer. Se mere om udstillinger m.m. her...
Se mere om kulturhusene på Djursland, Kulturministeriet i Ebeltoft, Kulturhuset Pavillonen i Grenaa og ikke at glemme Fuglsøcentret med flere store koncerter.
25 kunstnere bosat på hele Djursland har åbne værksteder. Brug www.kunstspor.dk som inspirationskilde til at planlægge din egen kunstrute.
Gruppen består af professionelle kunstnere og kunsthåndværkere bosat i Syddjurs Kommune. www.syddjurskunstnere.dk
Prof Kunst Norddjurs er en Kunstnersammenslutningen med nye og kendte kunstnere i Norddjurs Kommune på Djursland. www.profkunstnorddjurs.dk
Tag på en kulturrejse i landskabet med "Guder og gåder". Udforsk historien på stedet, hvor den skete og få en oplevelse blandt mægtige runestenen, store dysser og jættestuer, oplev kirkernes skjulte skatte eller bliv klogere på sporene af krig og kult i jernalderens moser.
På ruten "Kunst uden grænser" oplever du internationale hovedværker, arkitektoniske mesterværker og smukke omgivelser. Oplevelser der forstærkes af medrivende historier om driftige, handlekraftige og fremsynede personligheder, der både lokalt og internationalt har sat varige præg på eftertiden.