Tigeren Djurs Sommerland

Fart over feltet

Underholdning og fart over feltet

Djurs Sommerland – Velkommen i Nordens største sommerland

Er I til fart, leg og sjov for hele familien? Så glæd jer til Danmarks største rutschebaner, det kæmpestore Vandland og over 60 forlystelser for både små og store legebørn. Kom og oplev, hvorfor Djurs Sommerland er kåret til Nordens bedste sommerland for fjerde år i træk – og prøv de 2 superseje nyheder for hele familien.

NYHED 2019: Tigeren - Danmarks største Gyro Swing

Stig ombord på familiekarrusellen Safaribussen og ta’ på den sjoveste bustur gennem junglen. Men hold godt fast, for turen er fuld af overraskelser, når chaufføren kører i ring. Hop af ved Jungle Rally, hvor de fartglade små kan gi’ den fuld gas med hele familien i den helt nye og superseje børnerutschebane.

Mærk suset i Danmarks største rutschebaner

I DrageKongen er der garanti for sug i maven, når I pludselig dykker med 85 km/t fra 30 meters højde. Der er mere adrenalin-sus i verdensklasse, når I bliver skudt af sted med op til 85 km/t i Danmarks længste rutschebane, Juvelen, og drøner nedad fra 32 meters højde med 90 km/t i Piraten. Den nye forlystelse, Tigeren, er den hidtil højeste og hurtigste forlystelse i Djurs Sommerlands historie, hvor I svinges op i 45 meters højde med 100 km/t.

Bondegårdsland – for både børn og legeglade voksne

I det store Bondegårdsland er der sus og sjov for hele familien. Oplev det frie fald fra vandtårnene eller flyv af sted i rutschebanen i en sky af hønsefjer. Hvad med en snurretur i den roterende kostald? Eller måske en springtur på de skøre frøer? Glæd jer til 10 forrygende forlystelser, hvor alle kan være med.

Kæmpe Vandland og over 60 forlystelser

Med over 60 forlystelser flyver timerne af sted. Og glem endelig ikke det kæmpestore Vandland, hvor I kan nyde solskinnet ved vandkanten eller få fuld fart på i de mange vandrutschebaner.

Oplev også Magisk Halloween i efterårsferien med 25.000 græskar, to Halloween Haunted Houses og (u)hyggelige oplevelser for hele familien.

Se meget mere om Djurs Sommerland på www.djurssommerland.dk

Auning Kart Park - giv den gas!

Hop ned i én af de seje gokarts, mærk suset med op til 65 km/t og få en adrenalinfyldt oplevelse i enestående omgivelser. Auning Kart Park er for alle børn og voksne der er glade for fart og spænding. Banen er 620 meter lang og byder på spændende tunnelkørsel, udfordrende sving og Danmarks eneste hængebro på en gokartbane! Hvis sulten melder sig, tilbyder Pit-Cafeen små lune retter, øl, vand og is. Auning Kart Park er med sin placering midt på Djursland et besøg værd for hele familien.

www.auningkartpark.dk

Få fart og spænding eller fred og ro på Djursland for fuld Damp

Kano eller skinnecykel, du bestemmer selv tempoet. Aktiviteterne står i fortidens tegn, alt sammen med familien. Oplev nostalgien og hyggen på den gamle station i Allingåbro, Djursland for fuld Damp. Inviter familien med på skinnecykel langs med fjorden, og tag din madkurv med. Lej en kano, og sejl på Alling Å til fx Gl. Estrup eller Uggelhuse. På stationen kan du overnatte i sovevogn, købe nostalgisk legetøj eller se museumsudstilling og veteranbilværksted.

www.dffd.dk

Kyst- og Fjordcentret - Hurtiggående gummibåd - RIB

Vil du have fart på, vind i håret og lidt bølgesprøjt så skal du bestille tur ombord på Havørnen, Fjordcentrets hurtiggående gummibåd, som er en såkaldt RIB. RIB-sejlads er et populært indslag i virksomhedsarrangementer, polterabender og lignende – enten som rigtig drengerøvstur med fart på eller en stille tur: Lodsstien ad vandvejen. Denne tur har først og fremmest fokus på de gode historier på fjorden, om fjordens godser, lodsstien og hvad der ellers dukker op. Der er ingen kraftige sving, og der er dermed ingen helbredsmæssige begrænsninger. Se mere eller ring og hør mere om begge typer på 8648 9685