Aktiv ferie for mænd

Aktiv ferie i naturen

Herretur til Herrens Mark

De bløde bakker på Mols giver udfordringer på cykelturen. Pludselig ved Vistoft er I på ”Herrens Mark” uden at I af den grund er ladt i stikken - et vejskilt
viser ned af en grusvej, som kan være jeres næste pitstop. 

På de bynære strandarealer i Ebeltoft giver vinden gode muligheder for drageflyvning. Den fælles kamp med at få dragen i luften
og fascinationen af at se dens dans på himmel får også timerne til at flyve af sted. En frisk brise over Kaløvig giver kitesurferne vind i sejlene.

Når vinden lægger sig, kan I kaste snøren i havet ved Rugaard Strand og satse på at aftensmaden bider på krogen. Langs flere kyststrækninger fx ved
Glatved Strand er det godt at dykke og se stimer af havørreder, store fladfisk på bunden og i overfladen ses ofte både marsvin og sæler.