Drenge på badebro i Syddjurs

Guide til fem dage på Djursland

Foto: Karpenhøj Naturcenter

Vores anbefaling til fem dage for dig og din familie.

Dag 1

Kommer du fra Aarhus må du ikke gå glip af køreturen videre ud den hyggelige kystby Ebeltoft, hvor verdens længste træskib, Fregatten Jylland og Glasmuseet Ebeltoft ligger side om side.

Tag et stop i Nationalpark Mols Bjerge på toppen af en af Danmarks svar på bjerge.

Dag 2

Sæt hele dagen af til Djurs Sommerland med over 60 sjove forlystelser for både små og store legebørn.

Er det godt vejr kan I nå en badetur hvis ikke allerede I har været i Vandlandet i Djurs Sommerland.

Dag 3

Shop i Ebeltoft med de hyggelige brostensgader eller Grenaa Djurslands største handelsby med mange specialbutikker.

Tag enten i safariparken Ree Park Safari med løver, geparder, leoparder og mangle flere dyr. Eller besøg Kattegatcentret med hajer, sæler og klap en rokke eller hold en krabbe.

Dag 4

Nyd den suptopiske regnskov i Randers hvor aberne springer rundt i træerne, papegøjer der flyver over hovedet og dovendyr der tager sig en lur. Oplev også jaguarer, slanger, sommerfugle og danske husdyr.

På vejen hjem, kan du slå en smut forbi slottet på Gammel Estrup, hvor du oplevever herregårdshistorie. Det Grønne Museum er også en del af entréprisen og her kan du opleve jagten, skoven, landbruget og madens historie.

Dag 5

Tag en tur ud og besøg isbjørnen Siku og de mange andre bjørne i dyreparken. Her lever både brunbjørne og isbjørne i nogle af verdens bedste bjørneanlæg med egen sø og huler. Ulvene er i aflukket anlæg.

Er du i Ebeltoft eller Grenaa, kan du nå et tur på Museum Østjylland der tager dig igennem 10.000 års historie på Norddjursland og historien om købstaden Ebeltoft.