Blushøj Camping Ebeltoft

Blushøj Camping blev anlagt i begyndelsen af 1960’erne på et meget kuperet terræn 4 km. sydøst for Ebeltoft på Djursland.
Pladsen er gennem årene nænsomt indplaceret i terrænet i større og mindre terrasser (ca. 40 niveauer fra 3 til 30 m over havet). Fra en del af terrasserne er der en flot udsigt over havet til den historiske ø Hjelm.
Blushøj Camping ligger for enden af en blind vej, højt over Kattegat. Her består “trafikstøjen”enten af en coaster eller en enkelt fiskekutter, der tøffer forbi.

Den varierede beplantning på de mange skråninger, gør en tur rundt på pladsen til en speciel oplevelse – her er det ikke kun campingvogne, der møder øjet, men også de grønne nuancer og det vekslende lysspil i havet, det fæstner sig på nethinden.
Vi har naturligvis moderne faciliteter: Swimmingpool med dobbeltrutschebane, sprøjt og dejlige sydvendte solterrasser. Gode badefaciliteter, nyt køkken og opholdsstue med terrasse.
 
Vi har også 6 personers hytter til udlejning.

Blushøj Camping ligger helt ud til Kattegat. På stranden kan man finde fossiler, gå i vandet fra badebroen, fiske samt leje en robåd eller 2-personers kajak.

Åbningstider / Tidspunkter

23/03/2019 - 16/09/2019 Mandag - Søndag

Del denne side

Opdateret af:

Destination Djursland djursland@visitdjursland.com
 

Kontakt

Adresse

Elsegårdevej 55
8400 Ebeltoft

Telefon

+45 86341238

Fakta

  • Faciliteter

    • Hytter til udlejning
    • Swimmingpool
    • WiFi
    • Tvstue
    • Vaskeri
    • Minigolf
    • Fiskemulighed
    • Afdeling for autocampere
    • Butik/Kiosk
    • Legeplads
  • Klassifikation

    • ★★★
  • Medlem af

    • ACSI

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.730875
Latitude : 56.167855