Vægtergang i Ebeltoft - Djursland - Østjylland

En vægter vogter vagtsomt
Vægterne kendes langt tilbage i tiden fra alle landets købstæder, således også fra Ebeltoft, hvor de omtales første gang i slutningen af 1600-tallet. I 1761 blev det i forbindelse med indførelsen af et tvungent brandvæsen i alle landets købstæder tillige bestemt, at købstæderne skulle have vægtere. Vægterne skulle tænde og slukke gadebelysningen, opretholde ro og orden og desuden holde øje med, at der ikke opstod ildebrand. Hver time skulle de patruljere i gaderne og synge, hvad klokken er slået.

Det er ret eftertragtet at gå vægter i Ebeltoft, hvorfor man kan møde de samme vægtere sæson efter sæson. De gamle vers synges i perioden fra 27.06.-15.08., på hele timer kl. 20, kl. 21 og kl. 22 på Det gamle Rådhus.

Undervejs synger vægterne også på forskellige restauranter, hvilket ind imellem belønnes med en lille én til halsen.

Vægterne kan  bestilles gennem Turistbureauet til at optræde ved bryllupper, familie- og firmafester, eller andre sammenkomster, hvor man ønsker et festligt indslag, der er typisk for Ebeltoft.

Åbningstider

27/06/2017 - 14/08/2017 Mandag - Søndag

Del denne side

Opdateret af:

Destination Djursland kirsten@visitdjursland.com
 

Kontakt

Adresse

Juulsbakke 1
8400 Ebeltoft

Telefon

+45 86341400

Fakta

  • Type

    • Vægtergang
    • Byvandring

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.677023
Latitude : 56.198041