Lokale smagsoplevelser

Fra picnic til gourmet... vildt smagfuldt
Overalt på Djursland finder du mange spændende spisesteder. Der er noget for enhver smag og pengepung. Her er alt, lige fra det gode danske køkken, exotiske spisesteder til fine restauranter med hæderkronede kokke. 
Er du til picnic i den storslåede natur på halvøen, kan du på mange restauranter hente maden færdig, eller du kan styre forbi en bager, slagter eller fiskemand og selv sætte menuen sammen.
Langs veje, på markeder og i mange butikker, vrimler det med lokale fødevarer. Ud over et stort udbud af frugt, grøntsager, kød og fisk, kan du også finde mange lækre specialiteter. Lokalt produceres der også saft, øl og vin. Nogle bagermestre byder på egnsspecialiteter og brød bagt af egen kornproduktion.

Moderne kolonial, med café, køkken og bageri.

Smag

Smag er et madhus i eventyrlige rammer i en af Ebeltofts mange gemte gårdhaver. Fokus på legende, eksperimenterende og glædende måltid. 

Mols kvæg - den ægte oplevelse

Nationalpark Mols Bjerge kvæg og lam - MENY Rønde

Skovkvæget græsser på marker, bakker og i skove i Nationalpark Mols Bjerge. Kødet kan, som det eneste sted i Danmark, købes i MENY i Rønde.

Mols Kafferisteri og Egil's Café

Mols Kafferisteri

Mols Kafferisteri køber kaffebønnerne direkte fra plantager, som de selv har besøgt. I det lille risteri kommer det bedste frem i kaffebønnerne.

Hylkegård er som taget ud af en Morten Korch-film

Hylkegaard

Ved gården i Voldby er, i 2012, anlagt en vinmark med stokke af hvidvinsdruen Solaris. Med årene er der fine hvidvine i vente.

Hmm... smagen af hjemmelavet øl fra Ebeltoft Gårdbryggeri

Ebeltoft Gårdbryggeri

Brygger Peder Zacho Hansen driver gårdbryggeriet med hjemmeproduceret øl og sodavand der kan nydes i bryggeriets gårdhave. Alle råvarer er håndplukkede og kun valgt ud fra smag.

Restaurant Moment på Friland

Restaurant Moment

Unik vegetarisk mad og drikke af høj kvalitet baseret på økologiske vilde, selvproducerede og lokale råvarer.

Gastronomisk mad på Molskroen

Molskroen

Toppen af dansk gastronomi finder I på Mols. Chefkok Steffen Villadsen hylder stedets store gastronomiske traditioner med kendte klassiske tilberedninger og godt håndværk. Syltede vilde urter og rødder fra Mols sætter et moderne aftryk på menukortet.

Æblemost fra Mariendal

Mariendal Mosteri Djursland

Friskpresset æblemost kan købes hos Landmad eller nydes i Restaurant Sostrup. Æblerne kommer fra æbleplantagen der ligger ved gården, som kombinerer økologi og miljøhensyn med moderne familieliv. 

Sostrup Restaurant i flotte omgivelser

Restaurant Sostrup Slot

Restauranten serverer østjyske signaturretter fremstillet af lokale råvarer. Vildtet kommer fra omkringliggende skove, fiskene er fanget i Kattegat, og øllet er brygget i Gjerrild.

Mols Kaffebar åbner 2016

Egil's Cafe

I maj 2016 åbner Egil's Cafe som er "søstercafé" til Mols Kafferisteri. Kaffebaren ligger godt i svinget til et besøg på cykelturen eller stranden. Serverer kvalitetskaffe og andre lækkerier. 

Nordisk tang - havets fantastiske grøntsag

Nordisk tang

Tang er en del af en trend med bæredygtig superfood. Nordisk Tang har taget havets fantastiske grøntsag til sig og udviklet nogle helt unikke tangpestoer. Idéen er at få tangen tilbage på spisebordet, fordi tang er sundt og har unikke smagsegenskaber.

Glæd jer til vildt spændende smagsoplevelser på Djursland

Søg på smagsoplevelser på Djursland

Søg blandt et udvalg af smagsoplevelser på Djursland hvor du kan finde kvalitetsafgrøder, specialvarer og hyggelige serveringssteder. Se hjemmesiden.

Molbordet

Molbordet er en sammenslutning af lokale producenter og butikker på Mols. Smag lokale fødevarer, tilberedt med kærlighed til kvalitet.

www.molbordet.dk
 

Spændende events og begivenheder på Djursland

Begivenhedskalender

Søg på alt fra julemarkeder, koncerter, rundvisninger for november og december måned.