Jul på Central Station i Ree Park

Jul på Central Station Ree Park Safari

Banegården er pyntet rigtigt op til jul, når Ree Park Safari holder 'Jul på Central Station'

Der er boder med salg af alt fra skind og uldvarer til kunstværk, smykker, brugskunst, mad og drikke på Central Station og terrassen ved Stationscaféen. Lav julegaver til dyrene, tag på Land Rover Safari eller en tur med Amerika Expressen ud over den nordamerikanske prærie. Hvis vejret tillader det, er der mulighed for en tur på en af ørkenens store skibe, de store Baktriske kameler. 

Der er højt til loftet og perronen er bred, og det bliver stort, når vi holder Jul på Central Station fra 10-17 i weekenderne 25.-26. november, 2.-3., 9.-10. og 16. - 17. december er der adgang til hele parken og banegården, hvor vi fejrer jul i den helt store stil. 

Jul på Central Station 2016 

Juleåbent: 25. - 26. november, 2. - 3.,  9. - 10. og 16. - 17. december kl. 10 - 17 alle dage

Entré: kr. 30,- for voksne og børn (under 12 år) har gratis adgang

Hele entréindtægten går ubeskåret til Karen Blixen Camp Trust, som arbejder med naturbevarelsesprojekter i Masai Mara i Kenya med base i Karen Blixen Camp

Butikken har åbent

Du kan købe dine julegaver med hjem fra butikkens store udvalg og fra de forskellige boder på banegården. Eller hvad med et gavekort til et års-eller sæsonkort, så er der mulighed for vilde oplevelser i 2018. Du kan også give en af de mange gavepakker som julegave, og husk, at hver gang du køber noget, så støtter du arbejdet med naturbevarelse og truede dyrearter.

Junior Rangere 

Junior Rangerne kan møde vores dygtige guider, og lære endnu mere om dyr og natur, og er du endnu ikke blevet Junior Ranger, så kan du tage optagelsesprøven og selv blive en af de seje rangere. Måske ønsker du dig at komme på Junior Ranger Summer Camp i 2018, vi har reserveret de første pladser allerede.

Boder på Stationen

På Central Station er der boder, som byder på alverdens gode sager. I løbet af de fire weekender vil du kunne opleve alt fra chokolade og lakrids til æblemost, cider, bolsjer, skind og uld, 'spis dit ukrudt', glas, filt og fine håndarbejder. Mon ikke også der sniger sig en nisse eller to ind, gemmer sig og holde øje med at det hele går ordentligt til. 

Det er ikke de samme stadeholdere der er tilstede alle weekender, derfor kan udbuddet være forskelligt de enkelte weekender. 

Amerika Expressen 

Damptoget Black Beauty kommer ud at køre, så selvom bjørne er gået i hi for vinteren, er der fortsat elge og bison på prærien, og de arktiske ulve er helt klart i deres es, når sneen forhåbentlig lægger sig over landskabet i december. Det koster 50,- kr. at tage en tur med Amerika Expressen. 

Se mere om jul i Ree Park Safari

Del denne side

Begivenhedskalenderen

Søg i vores begivenhedskalender for nøjagtigt tidspunkt og program, samt øvrige begivenheder for børn og voksne i julen.