©  Foto:

Knebelvig Jolle- og Bådehavn

Er du til fred og ro er der næppe et skønnere sted end Knebelbro Jolle- og Bådehavn. Som navnet antyder har havnen ikke marinapræg, men sætter i stedet naturoplevelser og hygge i højsædet.

Knebelbro finder du i bunden af den meget smukke Knebel Vig på Mols. Udenfor havnen er der mulighed for at ligge ved en åben træbro eller at ligge for svaj i den sædvanligvis rolige vig.

Indsejlingen til Knebel Vig er markeret med grøn kost på position 56013,31`N 10026,70`Ø. Vær opmærksom på store umarkerede sten i den nordlige del af indsejlingensamt Rønnen vest for havnen (tørved lavvande). Fra den grønne kost kan holdes kurs direkte mod havnen. Indsejlingen til havnen er markeret med røde og grønne bøjer.
Der er udlagt DS bøjer i den sydvestlige del af vigen på position 56012,5` N 10029,9`Ø samt i den nordøstlige del ved position 56013,5`N 10027,3`Ø.

Der er el standere og drikkevand på alle broer. I Brohuset for enden af landgangsvejen er der bad og toilet. Langs den inderste og yderste bro er der terrasser med borde og bænke.

Se, hvad andre deler på Instagram

#knebelvig #visitdjursland #visitaarhusregion