Juleoplevelser for hele familien i Kattegatcentret

JULEOPLEVELSER FOR HELE FAMILIEN I DECEMBER MÅNED!

I december julehygger vi i Kattegatcentret og byder på juleoplevelser for hele familien. Hæng ungernes julesokker op helt gratis, gå på julepakke-jagt i akvarierne og deltag i Kattegatcentrets online JAWSOME JULEKALENDER 2017!

Det' sørme, det' sandt, de'cember! Hele december måned julehygger vi i Kattegatcentret. Du kan blandt andet tømme din julesok for overraskelser og gå på jagt efter alle julepakkerne i akvarierne og vinde en fed julegave. Husk også at opleve vores juletræ hos de ”Farlige Fisk”, hvor vores elektriske ål står for julebelysningen. Den er nemlig i stødet! OBS: Husk, at vi holder lukket mandag den 4., 11. og 18. december samt den 24., 25., 26. og 31. december. 

JAWSOME JULEKALENDER 2017

Når du ikke juler i Kattegatcentret, kan du se, hvilken spændende præmie, der gemmer sig bag dagens låge i Kattegatcentrets online JAWSOME JULEKALENDER 2017. Her kan du hver dag fra den 1.-24. december vinde flotte præmier med bid i! Følg med i Kattegatcentrets JAWSOME Julekalender 2017 her


HÆNG DIN JULESOK OP - HELT GRATIS!

Alle børn kan i december hænge en julesok op i Kattegatcentret - helt gratis! Akvarienissen kigger forbi hver lørdag morgen i december og fylder en lille overraskelse i julesokkerne! Kom forbi, når det passer jer og se, hvad akvarienissen har haft med - vi skal nok passe rigtig godt på alle julesokkerne imens! Det er en GRATIS aktivitet, og der skal selvfølgelig ikke betales entré for at tømme sin julesok for overraskelser.

FIND ALLE ”JULEPAKKERNE” I AKVARIERNE OG VIND EN JULEGAVE

Akvarienissen har været på spil og har gemt julepakker i alle vores akvarier. Finder du dem alle, vinder du måske en spændende julegave for 4 personer! Gaven indebærer, at du skal turde sove sammen med store hajer – mere røber vi ikke! Vi finder en heldig vinder den 30. december! 


KØB JULEGAVER I WEBSHOPPEN

Mangler du julegaven, der bider sig fast for altid? Så har vi løsningen til dig - køb gavekort til et hav af oplevelser i vores webshop! Du kan fx købe gavekort til et prøvedyk med hajer i Oceanariet, et BIG SHARK DIVE i den tropiske hajtank, en uhyggelig hyggelig overnatning i det nattemørke Kattegatcenter - eller hvad med et gavekort til fri afbenyttelse i Kattegatcentret? Læs mere om gavekort her

UHMMM, DER ER VINTERHYGGE MED VINTERFISK!

Har du oplevet den hyggelige atmosfære i Kattegatcentret om vinteren? Vi har skruet helt op for vinterhyggen med vores vinterkoncept VINTERFISK! Utallige lanterner oplyser Kattegatcentret, på stole og bænke ligger der bløde lammeskind, og i Café Kattegat kan du med en kop friskbrygget stempelkaffe og et stykke lækkert kage nyde udsigten til Kattegats smukke vinterhav - og lade julefreden sænke sig. 

PROGRAM: JULEOPLEVELSER I DECEMBER MÅNED FOR HELE FAMILIEN:


10.00-16.00: Find alle ”julepakkerne” i akvarierne og vind en julegave
10.00-16.00: Gratis juleaktivitet for alle børn: Kom og tøm din julesok 
11.00: De søde sæler hapser julesild og trænes i lagunen 
13.00 (Tirsdag, torsdag og lørdag): Dykkeren tar masken på og fodrer et mylder af fisk i Oceanariet
13.00 (Onsdag, fredag og søndag): Ta’ på oplevelse med Hav-eksperten
14.00: Haps … tid til træning og fodring af de store tropiske hajer! 
15.00: Sælerne fodres og trænes igen – de fortjener en klapsalve! 
16.00: Du er nu kommet i julestemning, og vi siger glædelig jul og tak for i dag!

OBS: Husk, at vi holder lukket mandag den 4., 11. og 18. december samt den 24., 25., 26. og 31. december. 

Læs om kæmpe julemarked den 18.-19. november

Åbningstider

01/12/2017 - 24/12/2017 Mandag - Søndag 10:00 - 16:00

Del denne side

Opdateret af:

Destination Djursland djursland@visitdjursland.com
 

Kontakt

Adresse

Færgevejen 4
8500 Grenaa

Telefon

+45 86325200

Fakta

  • Type

    • Julemarked
    • Jul
    • Marked

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.926549909457
Latitude : 56.40614804459