Til forsiden
GPS-skattejagt

Destination Djursland har gemt små skatte på Djursland, som du kan finde ved hjælp af GPS-koordinater. Med GPS-skattejagt vil du lære Djursland at kende på en anderledes måde.

I “skattekisterne” kan du måske være heldig at finde et præmiebevis med gevinst på. Sommeren igennem vil der jævnligt blive lagt præmiebeviser ud til finderen.

GPS-skattejagt på Djursland

Hvad er GPS-skattejagt


GPS-skattejagt er en skattejagt der er moderniseret, så skatten kan findes med en GPS–modtager.

GPS-skattejagt er en sport for hele din familie og kan bruges som en måde at kombinere familieudflugten med oplevelser. I kan opleve steder som I ikke tidligere har kendt til - og så er det spændende at bruge teknikken og øjnene samtidig.
GPS-skattejagt på Djursland

Hvilket udstyr skal man bruge?


Du skal bruge en GPS-modtager - hvis du ikke selv har en, kan du gratis låne en i max. 3 dage på turistbureauerne på Djursland. En voksen skal vise legitimation med billede og der skal betales 100 kr., som man får tilbage, når man afleverer GPS-modtageren på turistbureauet igen. 

Skattekisterne indeholder små byttegaver. Hvis du har noget med, må du gerne bytte med noget af det, som allerede ligger i kassen. Det må ikke være madvarer. Når du har fundet skatten, skriver du en lille hilsen til »skattekisteejeren«, og de efterfølgende »skattejægere«, i logbogen, som også ligger i skattekisten.

Er det svært?

Nej, du behøver ikke være bange for om GPS-skattejagt er for svært. Alle kan lære at bruge de få funktioner i en GPS–modtager, der er nødvendig for kunne gå på GPS-skattejagt.

Synes du, at GPS-skattejagt er spændende, kan du finde mange flere skatte med Geocaching på http://www.geocaching.dk. Der er gemt over 6500 andre skatte i hele Danmark, så der er sikkert også nogle i nærheden af hvor du bor.
Mandag, juli 21 2008
Hent din egen brochure om GPS-skattejagt Djursland

Du kan i brochuren se, hvor skattene cirka er placeret - det er ofte i nærheden af en attraktion eller et museum. Det er gratis at deltage, så skattene ligger altid udenfor billetsalgsstedet.

VISITDJURSLAND - Destination Djursland Stabrandvej 51 8560 Kolind +45 87 52 18 00 KONTAKT