|
|
|
|
|
Danmarks naturskønne næse
|
|
På Djursland kan du opleve hele Danmarks natur samlet på 50 km x 50 km. Afvekslende landskab af åben hede, bakker, tæt skov, søer og ca. 150 km strand.
|
Naturen på Djursland:
På nordkysten finder du stejle kalkklinter ved Karlby, Sangstrup og Gjerrild, populære mål for jagten på forsteninger.
I syd finder du Nationalpark Mols Bjerge der ligger i et af landets smukkeste og mest kuperede landskaber. Og glem ikke Helgenæs hvor du også kan finde kulturhistoriske minder.
Midt på Djursland ligger Kolindsund, hvor du finder et rigt fugleliv og gode muligheder for at fange fisk.
Både syd og nord kysterne er meget velegnede til fiskeri. Omkring Kalø Vig kan du finde mere end 100 oldtidsminder fra stenalderen.
|
Flotte udsigtssteder: Trehøje i Mols Bjerge Agri Bavnehøj i Mols Bjerge Jernhatten mellem Balle og Dråby Gravhøje ved Thorsø Stabelhøjene i Agri Klinterne ved Sangstrup, Karlby og Gjerrild Store Baunehøj i Rønde Lushage Ellemandsbjerget på Helgenæs
I "Naturture på Djursland" folderen finder du et udvalg af spændende ture og arrangementer, der foregår i naturen på Djursland. Find den på turistbureauerne.
|
|
|
Anholt – et paradis midt i Kattegat
Tag til Anholt og oplev en helt speciel ø. Lang kyststrækning, fred og ro og hyggeligt miljø, så tiltrækkes du af Anholt. Øen er bilfri og det i sig selv giver ro. Oplev nordeuropas eneste ørken og et rigt dyre- og fugleliv. Ikke mindst er de spættede sæler et kendemærke for øen. Du skal regne med en overnatning da færgen kun sejler en gang om dagen. Sejlturen fra Grenaa Havn tager omkring 3 timer.
Læs mere om Anholt på www.anholt.dk On-line booking www.anholtfergen.dk
|
|
|
Aktiv i naturen Teambuilding, ”overlevelsesture”, folkesundhed, naturoplevelser, guidning m.m.
|
|
|
|
|