|
|
|
|
|
|
Vinterferieaktiviteter for børn På Herregårdsmuseet
Hør om 1700-tallets populære maskeballer og lav din egen maske, når greven og grevinden inviterer indenfor i de smukke sale og gemakker. I 1700-tallet var maskeballer højeste mode blandt adelen. Her kunne man for en aften klæde sig ud og lade som om, man var en anden. De faste former og rammer, man levede indenfor, kunne krakelere en smule, og man kunne driste sig til at gøre ting, som var forbudt til hverdag. I vinterferien kan man komme med på en omvisning i de smukke sale, hvor adelen dansede og festede, og man kan få hjælp til at lave sin egen maske, som man gjorde i 1700-tallet. I herregårdens køkken er der fyret op i det store brændekomfur, og husjomfruen byder på hjemmebagt kage og kaffe fra Madam Blå.
Der er aktiviteter hver dag i vinterferien fra kl 10-15.30. Når entréen er betalt, er det gratis at deltage i aktiviteterne. Det koster et mindre beløb, der dækker materialeudgifter, at lave sin egen maske.
|
|
|
|
|
Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup
|
|
|
|
|
|
|
|