Til forsiden
Strande

Der er mange badestrande på Djursland. Mange af strandene er tildelt EU´s Blå Flag, som gives til strande med helt rent badevand og fine faciliteter, herunder toilet- og badeforhold. På de fleste strande er der også parkeringsforhold, samt kiosker og spisesteder tæt på.

Kendetegnede for strandene på Djursland er lavt vand og lange hvide sandstrande, så langt øjet rækker - de er ideelle for børn. Der er flere bademuligheder på nordkysten med det lave, børnevenlige vand, hvor Fjellerup Strand nok er den største. Så er der området lige syd for Grenaa med superstrand og klitbagland. Og endelig store dele af sydkysten. Ikke mindst strandende i Ebeltoft vigene er rigtig gode, når man nu er en vandhund.

En dag ved vandet sammen med ungerne, når der er varmt, luften stille og solen strålende, skal prøves hvert år.

Gode råd når du bader

- Orienter dig om strandens redningsfaciliteter
- Hold øje med om skilte eller flag fraråder badning
- Lær at svømme
- Bad ikke alene - børn skal bade sammen med voksne
- Gå kun ud i vandet hvor det er tilladt.
- Bad aldrig i hårdt vejr - understrømmen er farlig.
- Gå kun ud til navlen.
- Spring kun på hovedet, hvor vandet er dybt nok.
- Svøm kun langs kysten
- Bad kun når du er helt frisk - aldrig med alkohol i blodet.
- Bad kun når det er dejligt og gå op, når du begynder at fryse.
-Svøm ikke for langt ud.

En Blå Flag Strand

- Er ren og tilses jævnligt
- Har rent badevand og oplyser om den aktelle vandkvalitet
- Har pligt til at tage det Blå Flag ned ved akut opstået forurening
- Har rene toiletfaciliteter og velholdte bygninger
- Har affaldsordning
- Har livredningfaciliteter og nødtelefon i nærheden. I Grenaa er der også livredder
- Tilbyder gennem kommunen miljø-/naturaktiviteter

-

Søndag, april 29 2007

Grenaa Strand, en 7 km lang hvid sandstrand er kåret som Jyllands bedste strand blandt andet på bedste faciliteter, bedste strand, vand og børnvenlighed.

På Grenaa Strand kan man møde Trygfondends rød/hvide livreddertårn. Tårnet er bemandet af livreddere i sommeræsonen.
VISITDJURSLAND - Destination Djursland Stabrandvej 51 8560 Kolind +45 87 52 18 00 KONTAKT