|
|
|
|
|
På Fregatten må børn og voksne gerne slå
|
|
Fregatten Jylland
|
|
|
|
Af Benno Blæsild Selvom det lyder underligt er det rigtig – og ikke spor farligt! Det man slår er nemlig ikke mennesker eller dyr, men derimod reb. Årets nyhed for børn på Fregatten Jylland er, at man under kyndig vejledning selv kan lære hvordan man fremstiller reb og tovværk. På et stort sejlskib som Fregatten Jylland er derop mod 43 km. tovværk. Det vil sige at hvis man lagde det hele i forlængelse af hinanden ud af hovedvejen, kunne det nå helt fra Ebeltoft til Århus. På den baggrund er det nemt at forstå, at da Fregatten Jylland blev bygget for snart 150 år siden, var det et meget vigtigt at tov og reb var rigtigt lavet, så de kunne holde masterne oppe og sejlene på plads selv når det stormede.. Fremstilling af tovværk var højt anerkendt, og de håndværkere som fremstillede reb, blev kaldt rebslagere. Deres værksted kaldtes en reberbane, fordi den nødvendigvis måtte være lige så lang som de færdige reb. Da Holmen i København blev nedlagt, arvede Fregatten Jylland Flådens gamle reberbane, som blandt andet blev anvendt dengang man byggede Fregatten fra 1857-62. Det er her gæsterne nu selv kan lære at fremstille tovværk. Man kan også få det tov, man selv har lavet, med hjem. Fregatten Jylland er åben hver dag fra klokken 10.00 til 18.00.
|
|
|
|
|
|