Efter to måneder i Kattegatcentrets karantæne kunne medarbejderne
endelig flytte fire nye huehammerhajer ud i udstillingen.
”Vi har haft dem isoleret i vores karantæne siden november for at sikre,
at deres trivsel og appetit var helt i top, inden de kom ud til de andre
fisk i udstillingen,” fortæller marinebiolog og kurator Rune Kristiansen.
Huehammerhajerne stammer fra Caribien og er med deres 40-50 cm
stadig unger.

Transporteret i hovedpudebetræk
Huehammerhajer er som andre arter af hammerhajer let at genkende
på deres mærkværdige hovedform, som har givet hammerhajen dens
navn. Deres aflange hovedform gør dog, at øjnene er ekstra udsatte,
da de er placeret på hver sin side af det brede hoved. Derfor måtte
medarbejderne være ekstra forsigtige og ikke mindst opfindsomme, da
de flyttede hajerne.
”Vi flytter normalt vores hajer i net, men da vi var bange for, at et net
ville skade huehammerhajernes sårbare øjne, valgte vi i stedet at flytte
dem i et vådt hovedpudebetræk, og det virkede helt perfekt,” fortæller
Rune Kristiansen.
Huehammerhajerne er flyttet ud i akvariet ”Den tropiske lagune”, hvor
de blandt andet bor sammen med konæserokker, adskillige koralfisk og
en guitarfisk.

Fakta
- Huehammerhajen er den mindste af de i alt otte arter af hammerhajer.
- Huehammerhajens latinske navn er Sphyrna tiburo.
- De kan maksimalt blive 150 cm lange, men bliver sjældent over
1 m.
- De lever naturligt ved kystnære rev og i laguner i det vestlige Atlanterhav (USA til det sydlige Brasilien) og østlige Stillehav
(USA til Ecuador).
- Årsagen til hammerhajens særprægede hovedform har været til
debat blandt forskere i årtier. Fordelen ved den aflange hovedform
er derfor stadig til diskussion, men en udbredt opfattelse er,
at hovedets form gør det nemmere for hammerhajer at fange
deres bytte. For som alle hajer har hammerhajer såkaldte elektroreceptorer fordelt på deres snude, som gør det muligt at opfange
elektriske impulser fra byttedyr. Men på grund af hammerhajens
specielle hovedform er elektroreceptorerne spredt
over et større område, og derfor har hammerhajer lettere ved at
opfange et elektrisk signal end andre hajer. Derudover mener
man, at hovedets form øger hammerhajens evne til at vende på
en tallerken, og endeligt deres evne til at lugte sig frem til et bytte
da næseborene sidder længere fra hinanden end hos andre
hajer.
- Hammerhajer kan opfange et elektrisk signal på en milliardtedel
af et volt.

For yderligere information:
Rune Kristiansen, kurator og biolog
Tlf. 8758 0526 / 2872 0259, e-mail: rk@kattegatcentret.dk.
Else Brask, kommunikationschef,
Tlf. 8758 0500 / 2339 5375, e-mail: eb@kattegatcentret.dk