Til forsiden
4 mio. kr. til dampbarkasse

4 mio.kr. til Fregatten Jylland fra A. P. Møller og Hustru Chastine
Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

Fregatten Jylland har modtaget tilsagn om, at A.P. Møllers fond vil bekoste restaureringen af dampbarkasse nr. 30, som oprindeligt var et af Fregattens hjælpefartøjer. Den er den eneste af Fregattens mange hjælpefartøjer, der er bevaret.

Fregattens medarbejdere fandt båden for seks år siden i Vejle, og den har siden været opmagasineret på Fregatten Jyllands værft. Den sejlede, indtil Fregatten erhvervede den, som lystbåd. Det er dog nødvendigt med en tilbundsgående restaurering, for igen at få Dampbarkasse nr. 30 i søen igen. Ligesom dampmaskinen er gået tabt og skal rekonstrueres fra bunden.

Hele projektet skal munde ud i, at dampbarkassen skal søsættes som markering af 150året for Fregatten Jyllands første standerhejsning i 2012.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til undertegnede på mobil 23255005 eller E-mail bbb@fregatten-jylland.dk

Benno Blæsild
Direktør
Torsdag, maj 28 2009
VISITDJURSLAND - Destination Djursland Stabrandvej 51 8560 Kolind +45 87 52 18 00 KONTAKT